Garn

Infinity Hearts Snowdrop

Jeg har testet Ritos nye garn kvalitet i 100% uld, nemlig Infinity Hearts Snowdrop. Jeg vil komme nærmere ind på kvaliteten, farvekortet, strikkefasthed og Snowdrop som garnalternativ samt passende opskrifter man kan strikke/hækle til.

Dette indlæg kategoriseres som reklame for www.rito.dk, da garnet er modtaget i gave som led i en anmeldelse af produktet. Indlægget indeholder reklamelinks som er markeret med *.

Infinity Hearts Snowdrop er et 100% uld garn med en løbelængde på ca. 50m. Snowdrop kommer i 20 forskellige farver primært i pastel. Det er en Super Bulky garn, dvs. den er faktisk ret tyk at strikke/hækle med. Da den består af 100% uld er den også velegnet til filtning.

Det anbefalede pinde str. er 8mm. Hvilket også er den størrelse jeg har valgt at lave min strikkeprøve i samt i en 7mm.

Strikkeprøver er en forudsætning for at kunne strikke opskrifter. På denne måde får du den samme fasthed som den pågældende

opskrift kræver for at du kan strikke akkurat den størrelse der passer dig fra opskriften!

Den grønne strikkeprøve er strikket med en pind 7mm, og der får jeg 11,5m på 10cm, mens den gule er strikket på pind 8mm og giver mig en strikkefasthed på 11m på 10cm.

11m på 10cm passer nemlig helt perfekt til mit kommende projekt. Nemlig Clotilde Sweateren fra Knitting For Olive. Opskriften kræver nemlig samme strikkefasthed men her kan jeg bruge Snowdrop som en alternativ til garnet i opskriften.

 

Andre projekter der går til garnet kan nævnes den infamøse balaclava. Opskriften kan købes hos KnitbyNees og strikkes netop i Snowdrop. Derudover kan du også strikke Holiday Slipover med Snowdrop i kombination med 1 tråd kid silk mohair. Jeg vil stadig på det kraftigste opfordre til at man laver sin egen strikkeprøve. Der skal også nævnet at Snowdrop også kan bruges til hækling. På billedet kan du se et nyt og nemt cardigan med popcornmasker som jeg udvikler på. Maskerne er tætte og den er dejlig blød. Cardiganet kommer til at hedder Snowdrop Cardi og vil være at finde på bloggen snart.

Du kan se hele udvalget af Infinty Hearts Snowdrop ved at følge linket Infinity Hearts Snowdrop Kategori*.

 

Som en kort bemærkning vil jeg også for god ordensskyld nævne at kvaliteten af Infinity Hearts Snowdrop ligner Drops Eskimo, eller Snow som det hedder nu. Jeg bemærker ingen forskel på min strikkefasthed på de to forskellige mærker. Faktisk kan jeg ikke pege på andre forskelle end farvekortet.

Tak fordi du læste med, og go’ fornøjelse med dit Infinity Hearts Snowdrop.