Hæklet ørevarmer i velour er et nemt begynder projekt til hækleren der gerne vil avancere sig i hækle opskrifter. Ørevarmerne kan nemt tilpasses til både voksen og børn. Skal du hækle til et barn kan du hækle færre luftmasker i første række for at gør ørevarmerne smallere og hækle stangmasker rækker til det når rundt om barnets hoved. Husk dog at hækle lidt færre rækker da ørevarmerne giver sig med tiden, så sørg for den sidder tæt på hovedet.
I dette indlæg finder du en opskrift til ørevarmerne, samt en dansk diy video på YouTube, hvor jeg viser hvordan ørevarmerne hækles.
Da garnet er modtaget i gave fra www.rito.dk, indeholder indlægget derfor reklame. Opskriften indeholder også reklamelinks, disse er markeret med *.
Materialeliste
- 5.5mm hæklenål eller se udvalg her http://aslandesign.dk/Haeklenaale *
- Stoppenål
- Saks
- 1 nøgle http://aslandesign.dk/Infinity Hearts Petunia *
Forkortelser
- Lm – luftmaske
- Stnmg – stangmaske
Inden du går igang
2lm som laves i starten af hver række (Undtagen den første) tæller som 1 stngm. Der hækles 2lm for at mindske hullet ude i siderne ved rækkens start. Endnu et fif er at du kan også vælge at hækle dit pandebånd bredere ved at ligge flere luftmasker til + 3lm som tæller som det første stangmaske i rækken.
Opskrift
- Slå 10lm + 3lm op. (13lm i alt)
- 1stngm i 4. i lm fra nålen og 1stmng i alle masker. (11 stngm)
- Slå 2lm op og vend. 1 stnmg i hver maske så du har 11 stangmasker.
- Du skal gentage række nr. 3 indtil du har hæklet en passende længde rundt om dit hoved. Husk at hækle lidt færre rækker så den sidder tæt på hovedet.
Jeg har hæklet 34 rækker. Dernæst holder du begge ender mod hinanden som vist på billedet. Sørge for at båndet ikke er tvistet, og at enderne ligger fladt mod hinanden.
Placere enderne som vist på billeder. Enderne skal foldes og ligges mod hinanden som en sandwich, lag på lag. Og dernæst syes alle lagene igennem.
Er du mere til det visuelle kan du også se min video. Her kan du også se hvordan jeg syer enderne sammen og vender ørevarmerne.
Så er der ikke mere at sige end go’ fornøjelse. Vil du dele dit projekt med mig er du velkommen til at sende mig en besked på Aslan Design // Nasli Aslan (@aslan_design) • Instagram-billeder og -videoer så vil jeg rigtig gerne dele dit billede 🙂
Mvh. Nasli